© Michael Hardenfelt 2012

Startside

Praktiske oplysninger

Gamle by

Nye by

Langs floden

Kongeruten

Rundtur omkring Warszawa

Marszalkowska-gade

Haven på Universitetsbiblioteket

Lazienki-parken

Hoteller

Restauranter

Museer og seværdigheder

Turistguide i Warszawa

Viden om Polen

 

Turist

i Warszawa

Rundvisning i Warszawas centrale dele - inklusive foredrag om Warszawas historie og Polen som det ser ud lige nu.

Læs mere .....

 

 

Warszawa

CITY GUIDE

 

Den Gamle by

Selv om der tidligere har været adskillige bebyggelser hvor Warszawa ligger i dag, så regnes byens grundlæggelse til omkring år 1300. Byen blev grundlagt af Fyrsten af Mazowiecki, og var med sin beliggenhed ved floden og centralt i forhold til handelsruter tiltrækkende for købmænd.

Byens oprindelige plan er bevaret stort set uændret til i dag. Gennem tiden er Warszawa blevet hærget af brande, svenskere, tyskere og russere, men den er hver gang blevet genopbygget, senest efter 2. verdenskrig, hvor den gamle by blev reduceret til en bunke murbrokker.

Efter 1945 blev Warszawa genopbygget, mens Den Gamle By blev genopført i en stil fra det 17. og 18. århundrede, delvis baseret på gamle skitser og malerier. De ældgamle kældre er dog stort set uændrede, og hvor det var muligt har man benyttet originale elementer fra de ødelagte bygninger, hvilket har medført et stilistisk kludetæppe. Med sine snorlige vægge er det tydeligt at der er tale om relativt nye bygninger, men arkitekturen giver alligevel en på opleveren, og tillader fantasien at bevæge sig tilbage i tiden.

Centrale elementer af Den Gamle By er Plac Zamkowy med Kongeslottet og Zygmunt-søjlen samt Rynek (Rådhuspladsen) med Warszawas vartegn, Havfruen.

Den Gamle By er fra 1980 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste over vigtige kultursteder som anerkendelse af genopbygningen af de historiske kirker, palæer og byhuse.

På trods af at byen minder om et museum er den beboet af normale mennesker, som blev indlogeret her i de kommunale lejligheder. De fleste er blevet boende og har købt lejlighederne af kommunen for en brøkdel af handelsprisen, hvilket er med til at skabe et vist lokalmiljø. Langt hovedparten af de mennesker som går igennem gaderne og pladserne er dog turister og skoleklasser samt af de horder af gadehandlere og gøglere som om sommeren giver liv til området.

Byen skråner ned mod Vistula-floden, men ligger højt nok til aldrig at være i nærheden af oversvømmelsesfare.

Det tager ikke lang tid at skabe sig et overblik over Den Gamle By. Man kan spadsere fra den ene ende til den anden på under 10 minutter, og danne sig et overblik over samtlige gader på et par timer.

Området er fyldt med restauranter og barer. Der er overvejende tale om turistetablissementer med et strømlinet udbud og service. Priserne er dog generelt lave, specielt hvis man er vant til københavnske restaurationspriser (en halv liter polsk fadøl kan fås for 20 Kr.). Der er generelt ret tomt i vintersæsonen, men om sommeren liver området op, og også Warszawas indbyggere benytter de kulturtilbud som findes her, bl.a "Jazz i den Gamle By", som udspiller sig hver lørdag hele sommeren.

Hele den gamle by er omkranset af en dobbelt bymur, som dog overvejende er genopbygget. Den nedre del er dog nogen steder originale gotiske mure, og er afmærket med en sort streg, for at vise hvor de originale sten begynder.

Rynek (Rådhuspladsen) er centralnerven i enhver polsk by, således også Warszawa. Her befinder sig Warszawas vartegn, Havfruen, som sidder mit på pladsen og lokker koket, men med hævet sværd og klar til kamp. Der er ganske usædvanligt ikke noget rådhus her, for det blev revet ned i 1817, hvor det efter en administrativ reform i 1791 ikke længere havde kapacitet til at tage sig af byens administration.

Plac Zamkowy (Slotspladsen) er ligeledes en essentiel del at Den Gamle By. Her ligger det genopbyggede kongeslot, smukke byhuse og udsigt over Vistulafloden og Stadion.

På vejen fra Plac Zamkowy til Rynek kommer man forbi Domkirken, som ligger klods op af et andet imponerende bygningsværk, nemlig jesuitterkirken, Den Nådige Guds Moders Kirke.

Den Gamle By fortsætter ind i Den Nye By, som blev grundlagt ca. 100 år senere. De to "byer" er adskilt af bymuren, samt fæstningsværket "Barbakan".

Det fedeste ved den gamle by er efter min mening simpelt hen at spadsere rundt i de små gader, nyde de gamle mursten og bygningernes detaljer. Der ligger symboler skjult i hver genstand og hver tegning. man når aldrig at lære historien bag det hele, men blot at gå rundt og drømme er en oplevelse.

 

 

 

Hovedside

Danskundervisning

Oversættelse

 

Tryk på det lille ikon til venstre for at se kortet i stort format uden beskrivelser

Rynek efter krigens afslutning i 1945

Rynek nu

Rynek i det 19. århundrede

 

Den Gamle by

Klik på billedet for at se videoen (3 minutter)

 

 

Den Gamle By vrimler med gadehandlere, kunsthåndværkere, portrætmalere, performere og hvad der ellers findes af privat initiativ, som er i stand til at flå turister for penge.

Her ses en ballonsælger, som er ved at gøre klar til dagens arbejde.

 

 

 

 

Rulletrappen fra Slotspladsen til den underliggende hovedfærdselsåre "Trasa W-Z".

Det er her man går ned hvis man vil til flodbredden, i zoologisk have, til Praga eller blot vil hen på broen og nyde synet af floden, kongeslottet og Stadion.

Her var de første rulletrapper i Polen. De blev opsat i 1949, importeret fra Sovjetunionen, som var skeptiske ved at overlade dem til Polen, fordi teknologien blev betragtet som hemmelig.

Trapperne er fra 2005 afløst af en moderne letvægtsudgave.

 

 

 

Slotspladsen i et billede fra det 18. århundrede, hvor vi kigger ned af Krakowskie Przedmiescie. Søjlen med Kong Zygmunt Waza står lidt forrykket i forhold til i dag.

Billedet er malet af italieneren Bernardo Bellotto (1721-1780), bedre kendt under navnet Canaletto. Han var hofmaler hos Kong Stanislaw August Poniatowski, og udmærkede sig blandt andet ved en række fotografiske malerier, som har dannet grundlag for senere rekonstruktioner af byen.

Zygmunt Waza-søjlen stammer fra 1644, og har stået på Slotspladsen lige siden. Den 2,75 m. høje statue står på en 22 meters sokkel. Den har i dag status af uofficielt vartegn, og soklens fod er et populært mødested.

 

 

 

Slotspladsen. For nogle år siden blev den originale bro til Warszawa fundet i forbindelse med nogle udgravninger. Den er efterfølgende blevet restaureret, og benyttes nu flittigt af forbipasserende.

 

 

Ul. Swietojanska

Ul. Swietojanska leder fra Slotspladsen til Rådhuspladsen (Rynek), og betragtes normalt som Hovedgaden i Den Gamle By.

Kun biler med særlig tilladelse må køre i Den Gamle By, så området kan stort set betragtes som gågade, på trods af enkelte køretøjer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Domkirken - Johannes Døberens kirke.

Der har ligget en kirke på dette sted siden 1339, muret stenkirke fra 1406.

Med sin beliggenhed ved siden af Kongeslottet har kirken i århundrede udfyldt en funktion som en slags statskirke. Efter at en psykisk forstyrret ung mand i 1620 foretog et mislykket attentat på Kong Gustav Wazas liv blev der bygget en korridor som forbandt kongesluttet med kirken, således at majestæten trygt kunne få sin åndelige føde.

Med Warszawa som hjemsted for parlamentet har kirken også huset adelsmænd fra hele Polen, som regelmæssigt samledes her. Kirken har været brugt til møder og politisk konspiration.

En række vigtige personligheder er gennem århundrederne blevet begravet i kirken, i flæng kan nævnes Polens sidste valgkonge, Stanislaw August Poniatowski, de sidste selvstændige fyrster i Mazowieckiregionen, flere præsidenter fra mellemkrigstiden og forfatteren Henryk Sienkiwicz.

Kirken er naturligvis blevet ombygget masser af gange i tidens løb. Den blev totalsmadret under og efter Warszawa-opstanden i 1944, men blev efter krigen genopført i gotisk stil.

Blandt utallige kunstgenstande befinder der sig i kirken et gravmonument tegnet af Bertel Thorvaldsen. Det drejer sig om en statue af Stanislaw Malachowski, som var en af de ledende politikere, der var med til at gennemføre Polens første demokratiske forfatning i 1791.

 

 

 

 

 

 

 

 

Indgangen til kirken. Til venstre et billede af Pave Jan Paul II.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pave Jan Paul II - også kaldet Den Polske Pave - er en skikkelse man ikke kan undgå at støde på under sit besøg i Polen.

Både af troende og ikke-troende betragtes Den Polske Pave som noget ophøjet, en autoritet eller et forbillede. Overalt hvor Hans Hellighed engang har sat sine tøfler findes en mindeplade eller noget andet håndfast, som skal minde alle om at Karol Wojtyla - som han hed før han blev pave - har velsignet netop dette sted.

Her på mindepladen kan vi således læse at Paven har været på besøg den 2/6-1979.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis man kommer til hest er det godt at kunne binde den fast udenfor, mens man selv går ind i kirken.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bag Domkirken. Plac Kanonia.

Her var frem til 1780 byens begravelsesplads.

Midt på pladsen står en klokke fra 1644 (støbt af Daniel Thym, som også støbte statuen af Zygmunt Waza som står på Slotspladsen).

Klokken har den forunderlige egenskab at hvis man rører ved den samtidigt med at man går rundt om den og ønsker et eller andet, så går dette ønske i opfyldelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den gamle bygning ved siden af Kanonia-pladsen husede i sin tid (fra 1773) Den Nationale Uddannelseskommission - i Polen også ofte omtalt som det første undervisningsministerium i Europa.

En sådan institution blev en nødvendighed efter at Jesuiterordenen i 1773 blev opløst af Pave Klemensa XIV. Jesuitterne havde til dette tidspunkt siddet tungt på stort set al uddannelse i Polen, og ordenens opløsning medførte kaos på skoleområdet.

 

 

Midt på bygningen ses en mindeplade i anledning af 150-året for for etableringen af Den Nationale Uddannelseskommission.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bag Kanonia-pladsen og Rynek finder vi "lortebjerget" (gura Gnojna), hvor Warszawas indbyggere frem til 1774 smed deres affald.

Møddingen må have medført en forfærdelig stank, som utvivlsomt også har nået Kongeslottet.

Menneskers forhold til lugte har utvivlsomt været anderledes end i dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage i Swietojanska-gade.

Foran sælges is og kaffe, bagved moderne kunst.

 

Warszawa blev jævnligt besøgt af store mængder af adelsmænd fra hele Polen, som her afholdt parlamentsmøder.

Warszawa by tjente selvfølgeligt penge på disse besøg, men de blev også betragtet som en forbandelse. For at skaffe husly til de adelige herrer blev byens borgere pålagt indkvarteringspligt under parlamentssessionerne. I langt de fleste tilfælde er det sikkert foregået i fordragelighed, men der er også eksempler på at adelsmændene har hærget sine værters ejendom. Man skal huske på at en adelsmand fra landet i rang stod umådeligt langt over byboere, som overvejende beskæftigede sig med noget så vanærende som handel.

Pladen på bygningen er et såkaldt frihedsbrev. Det giver bygningens ejer frihed for indkvarteringspligt, et privilegium som kunne bevilliges af Parlamentet (Sejmen)

 

 

 

 

 

Den Nådige Guds Moders Kirke

Jesuitternes gamle kirke ligger i umiddelbar forlængelse af Domkirken. En rigt udsmykket kirke fra 1626. Her var jesuitternes apotek, og her underviste de i teologi og filosofi. Ved jesuiterordenens ophævelse 1773 overgik kirken til Den Nationale Uddannelseskommission, og hensygnede herefter de næste mange år, indtil den i 1834 igen blev taget i brug som kirke.

 

 

 

 

 

 

 

Den Nådige Guds Moders Kirke er absolut et besøg værd, blandt andet af hensyn til de mange karakteristiske elementer, som er specielle for Polen.

Hvis tiden ikke er til det, eller kirkebyggeri ikke er det som står øverst på ønskesedlen, så brug et par minutter på at betragte indgangsporten til kirken. 

Engledørene blev installeret i 2009, og er udført af den polske billedhugger Igor Mitoraj, som har udført lignende værker i bl.a. Frankrig og Italien.

Dørene er udført i bronze of forestiller ærkeenglen Gabriels forudsigelse af Jesu fødsel, mens Jomfru Maria betragter englene fra sin position øverst.

 

 

Rynek (rådhuspladsen)

Selve rådhuset blev revet ned i begyndelsen af det 19. århundrede, men pladsen danner rammen for et hektisk cafeliv, udstillinger og koncerter, fx. Jazz i den Gamle By, som løber af staben hvor sommerlørdag klokken 19:00.

I vinterperioden kan pladsen virke meget stille, men man har så bedre tid til at betragte detaljerne som præger arkitekturen.

 

 

 

Havfruen - Warszawas symbol.

Udført af Konstantin Hegel i 1855. Hun har levet en omtumlet tilværelse, men har overlevet forvisning fra Rynek og krige. Nu er hun tilbage på sin oprindelige plads.

Der kredser mange legender om Warszawas Havfrue; en af dem fortæller at hun sammen med sin søster svømmede ind i Baltikum. Den ene søster foretrak at blive i København, mens den anden svømmede op ad Vistulafloden, og havnede i Warszawa. Det forekommer mig dog usandsynligt, da det er barnelærdom for enhver dansker at Den Lille Havfrues (den på Langelinje) søstre bor i Øresund.

 

 

 

 

 

 

 

 

Et af de mange detaljerige huse på Rynek.

Denne klassiske (genopbyggede) bygning var i århundrede i Fukier-familiens eje.

Fukier-familien kom til Warszawa fra Nürnberg i 1515, og startede her en blomstrende vinhandel. Med tiden udvidede familiens interesser sig til værtshusdrift og restaurationsvirksomhed. Den sidste repræsentant for familien døde dog i 1959, og i dag driver restaurationsmogulen, Magdalena Gessler restaurant og vinmuseum i bygningen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rynek i vid udstrækning. Med 90x73 meter er der plads til både fortovscafeer og karikaturmalere.

Hen var centrum for byens sociale liv i middelalderen. Ud over rådhuset befandt sig her gabestok og et bur til de lokale forbrydere.

Rynek udviklede sig i løbet af det 19. århundrede til slum, og først efter selvstændigheden i 1918 begyndte bystyret at iværksætte en renovering af de gamle bygninger.

 

 

Ulica Piwna (Ølgade) er den længste gade i Den gamle By. Den løber parallelt med Swietojanska-gade, men er ikke lige så mondæn som parallelgaden, og den er også lidt mere stille. 

Men også Ølgade har sine restauranter, værtshuse og historie. Her finder man Skt. Martinskirken fra 1353.

I den modsatte ende af Slotspladsen ses baghusene til de elegante bygninger på Rynek.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Szeroki Dunaj ligger ved udløbet af ul. Piwnej. Det er en kort, bred gade, nærmest en lille plads, og den fungerede da også som markedsplads i ældre tider.

Navnet stammer fra den ikke længere eksisterende kilde, Dunaj, som havde sit udspring her.

Arkitekturen er interessant, med bymuren i den ene ende, og i den anden skomagerlaugets hus samt et museum for læderhåndværk.

Bag ved de parasoller der ses i billedet til højre boede Jan Kilinski, en skomager der blev Warszawas oprørsleder under Kosciuszkowski-opstanden mod russerne i 1794.

 

 

 

 

Jan Kilinski - der som nævnt ovenfor boede i Szeroki Dunaj - vogter over Warszawa fra sin position lige udenfor bymuren.

Kosciuszkowski-opstanden - egentligt mere end regulær krig end en opstand - var reaktionen på stormagternes deling af Polen og nedlæggelsen af landet som en selvstændig nation i 1794.

Oprøret varede kort, men Kilinski overlevede og blev sendt i eksil. Senere vendte han tilbage til Warszawa, hvor han døde i 1819.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bymuren. Klik på billedet for at se en forstørrelse.

Nogle steder på bymuren aftegner der sig en mørk stribe mellem murstenene. Denne stribe markerer at det som er nedenunder er bevarede dele af den originale mur.

Startside    Praktiske oplysninger    Gamle by    Nye by    Langs floden    Kongeruten 

  Rundtur omkring Warszawa    Marszalkowska-gade    Haven på Universitetsbiblioteket    Lazienki-parken    Hoteller    Restauranter

   Museer og seværdigheder    Turistguide i Warszawa   Viden om Polen     Hovedside    Danskundervisning    Oversættelse

Polen Blog

Lidt af hvert om Polen på dansk