© Michael Hardenfelt 2012

Startside

Praktiske oplysninger

Gamle by

Nye by

Langs floden

Kongeruten

Rundtur omkring Warszawa

Marszalkowska-gade

Haven på Universitetsbiblioteket

Lazienka-parken

Hoteller

Restauranter

Museer og seværdigheder

Turistguide i Warszawa

Viden om Polen

 

Warszawa

CITY GUIDE

Kongeruten - fortsat

Derefter Ujazdowskie Alle, som har navn efter et slot som ligger på ruten. Her møder vi en række strålende palæer, gode restauranter et parkanlæg og Statsministerens Kancelli.

Belwederska-gade udmærker sig ved Belweder, som er residens for Polens nuværende Præsident Komorowski. Ved siden af finder man Lazienki-parken og overfor Forsvarsministeriet. Naboen til Forsvarsministeriet er den Russiske Ambassade, og et enkelt blik på denne bygning er nok til at overbevise sig om at Ruslands interesser i Polen var betydelige.

Sobieski-gade byder på hoteller, butikker og lejlighedsbyggeri fra kommunisttiden (absolut et kig værd).

Den sidste strækning er Wilanow, hvor der ses en imponerende mængde nyt boligbyggeri. Den udmunder i parkanlægget med Paladset i Wilanowa - sommerresidens for Kong Jan Sobieski i det 17. århundrede.  

 

 

 

Hovedside

Danskundervisning

Oversættelse

 

Vi er fortsat på Ujazdowskie Alle. Velkomstbillede:  Statsministerens Kancelli, som ligger lige overfor Lazienki-parken. Det brede fortov ud for parken gør det til et ideelt sted at afholde manifestationer, og mange regeringsinitiativer medfører at de mere eller mindre berørte her demonstrerer deres utilfredshed, ofte ved dag- eller ugelange ophold med transparenter og megafoner.

Aleje Ujazdowskie og Ujazdowskie-parken

 

Amber Room. En af de mere eksklusive restauranter i Warszawa. På en lun sommerdag har man mulighed for at nyde en business-lunch på terrassen.

 

 

 

 

 

Langs Lazienka-parken. Når der ikke bliver demonstreret kan fortovet benyttes til søndagsture i fri luft.

 

 

Belwederska-gade

 

Jozef Pilsudski (1867-1935). Polsk politikker og frihedshelt. Efter mange års arbejde som politisk aktivist og paramilitær leder fravrister Pilsudski i 1918 magten over Polen fra den tyske besættelsesmagt.

Han udnævnes efterfølgende til Naczelnik (leder, fører, formand) og står i spidsen for en række succesfulde krige mod Polens nabolande i årene efter 1. Verdenskrig. Her cementeres det nye Polens grænser.

Statsminister 1926-1928 og 1930efter statskup , men svæver ellers over vandene som en særdeles nærværende grå eminence.

Erklæret demokrat, men i en vanskelig situation omgivet af ikke-demokratiske og aggressive naboer optræder han mindre demokratisk.

Pilsudski fremstår for mange polakker som en slags halvgud, og generelt vil jeg anbefale at man ikke siger noget grimt om ham hvis der er polakker tilstede.

 

 

 

 

 

 

 

Belweder. Privatbolig for Polens nuværende præsident Komorowski. Paladset stod færdigt i 1822, og har i stort set hele sin levetid været anvendt til officielle statsbegivenheder.

Efter uafhængigheden i 1918 blev paladset bolig for Jozef Pilsudski. Senere blev det beboet af kommunistpartiets ledere og fra 1989 Polens Præsidenter, herunder Lech Walesa. Højre sidefløj huser en samling af Pilsudski-effekter.

Det er pt. vanskeligt at få lov til at bese paladset, og der gives kun tilladelse til grupper efter forudgående aftale.

 

Hotel Belweder - ***hotel med rimelige priser og ideel beliggenhed huser en lille, ambitiøs restaurant ved navn Obsessja.

 

 

 

 

 

Den Russiske Ambassade. Et magtfuldt palads fra 1955, bygget af russiske arbejdere med byggematerialer hentet i Sovjetunionen. Til ambassaden hører også et større parkanlæg med tilhørende pavilloner.

Beliggenheden ved siden af Forsvarsministeriet og Belweder har nok været praktisk i kommunisttiden, hvor Sovjetunionen øvede en ikke ubetydelig indflydelse på polsk politik.

Hovedindgangen til Ambassaden bevogtes her af et par politibetjente.

 

 

 

 

 

Hotel Hyatt. *****businesshotel tæt på centrum. Hotellet er moderne indrettet og huser ofte statsledere og andre VIP-ere som besøger Polen.

Hotellet er udstyret med en glimrende fitness-salon, svømmepøl, forretningscentrum og konferencefaciliteter. De reklamerer også med cykeludlejning.

 

 

 

Sobieski-gade

 

 

 

Sobieski-gade. Hvis man har spadseret indtil nu er dette måske et godt sted at stige på bus 116 for at køre resten af vejen til Wilanow.

I billedet kørebane, cykelsti og fortov. Til siderne villaer og kolonihavehuse. Sådan fortsætter det et par kilometer, afløst af en vekslen mellem moderne boligbyggeri og kommunistisk beton-ditto.

Busserne har egen kørebane, og det er absolut tiltrængt i myldretiden.

 

 

 

 

 

Betonherligheder fra 1960-erne. Lidt forfaldent, men en gang facademaling har hjulpet på udseendet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Wilanowska

Cykelsti og en lille å. Sådan ser det sidste stykke af Kongeruten ud.

Rzeczypospolitej (Republikken) - gaden fører ind i et stort nyt boligområde i Wilanow. I baggrunden ses en kirke som er ved at blive opført.

Et blik ind i Miasteczko Wilanow - et kæmpemæssigt nyt boligområde som fortsat er under udvidelse. Umiddelbart ser det lækkert ud, men ensformigheden og de brede gader uden mennesker giver en følelse af spøgelsesby.

Et rekreativt areal ved Miasteczko Wilanow - de har simpelt hen bygget en strand med sydhavsstemning, legeplads og strandbarer. Det eneste der mangler er lidt vand.

Kronen på værket!

Kongeruten afsluttes med Paladset i Wilanow.

Dagen har været rig på indtryk, hvis I har set på det hele langs Kongeruten.

Nu er det så lige at nærstudere Paladset og se på haverne, inden man sætter sig ned og får en øl eller noget mad i en af de mange beværtninger der omkranser Paladset.

Se beskrivelse under Museer og seværdigheder

Startside    Praktiske oplysninger    Gamle by    Nye by    Langs floden    Kongeruten

Rundtur omkring Warszawa    Marszalkowska-gade    Haven på Universitetsbiblioteket    Lazienka-parken    Hoteller    Restauranter

Museer og seværdigheder    Turistguide i Warszawa    Hovedside    Viden om Polen    Danskundervisning    Oversættelse