Most Poniatowskiego (Poniatowskis bro)

Færdigbygget 1914 - den 3. bro over floden. Ødelagt 1944 og genopbygget 1946.

Her, midt på broen, mødtes og forhandlede Polens stærke mand, Marskal Pilsudski, med Polens Præsident, Stanislaw Wojciechowski, under statskuppet i 1926.

© Michael Hardenfelt 2012

Startside

Praktiske oplysninger

Gamle by

Nye by

Langs floden

Kongeruten

Rundtur omkring Warszawa

Marszalkowska-gade

Haven på Universitetsbiblioteket

Lazienka-parken

Hoteller

Restauranter

Museer og seværdigheder

Turistguide i Warszawa

Viden om Polen

 

Warszawa

CITY GUIDE

 

 

Tryk på hyperlinket for at komme frem til et sted du gerne vil vide noget om, eller følg hele ruten og stands, når du finder noget særligt spændende.

 

 

 

 

 

Hovedside

Danskundervisning

Oversættelse

Kort før floden.

Broen hæver sig højt over flodniveau langt før selve floden. Terrænet på jordniveau er normalt bebygget. Her ses en beboelsesejendom fra broniveau.

Stadion ligger lige ovre på den anden side fra centrum. Det gør stranden også, hvis nogen skulle have lyst til at dase lidt i sandet.

Teatr Powszechny (Det Daglige Teater) - 5 minutters gang fra Stadium.

Der er en stor teatertradition i Polen - både når det drejer som om professionelt teater og amatørscene.

 

 

Rondo Waszyngtona - et trafikknudepunkt i Warszawa.

Til højre ligger Saska Kepa med villakvarterer og masser af velhavende udlændinge og til venstre ligger Stadion.

Man kan dreje til venstre af Francuska, ligeud af Waszyngtona eller til højre af Zieleniecka, som løber langs Skaryszewski-parken.

Vores rundtur drejer til højre, men senere støder vi igen sammen med Waszyngtona.

 

 

 

Grochowska-gade. Restaurant Galeria Smaku (Smagsgalleriet).

Formelt set er vi stadig i Warszawa. I realiteten forlader vi nu hovedstaden og befinder os i Polen. Fra nu af er der langt mellem kaffe latterne og croissanterne, og det ses tydeligt at husene trænger til en kærlig håndværker.

 

 

 

 

 

Til venstre: E. Wedels gamle chokoladefabrik. Til fabrikken hører også en chokolade-cafe med mulighed for at give sig selv og familien et sandt chokoladeorgie. Fabrikken og varemærket blev nationaliseret i 1949, privatiseret i 1991 og er nu ejet af en japansk koncern.

Til højre: Prags Domkirke - en modernistisk kirke fra 1931. Hvis man synes at alle katolske kirker ligner hinanden, så er det måske værd at kigge herind. Udsmykningen er minimalistisk og man føler frihed til at trække vejret.

 

 

 

 

Til venstre: Grochowska-gade. Træer, fortorv, gitre for vinduerne og lidt forfaldent.

Til højre: Et kig ind i en port.

Grochowska-gade er et gammelt industrikvarter, som blev indlemmet i Warszawa i 1916. Praga var stort set uberørt af krigshandlingerne under 2. Verdenskrig, og mange af husene er originale bygninger fra før 1940.

 

 

Klik på billederne for at se en forstørrelse!

 

Til venstre: Det røde skilt forkynder at her finder man det lokale socialkontor (Dzielnicowe Centrum Pomocy Socjalnej).

 

Til højre: Nyt boligbyggeri klemt inde mellem to gamle huse.

 

 

 

 

 

Rondo Wiatraczna - et af de travleste trafikknudepunkter på Praga med masser af moderne boligbyggeri.

Til høre ses en gadehandler som sælger friske grøntsager.

 

 

 

 

 

 

Man kan finde både butikker og supermarked på Wiatraczna, men det meste af dagligvarehandlen foregår på markedet, hvor man også kan købe produkter fra egen avl og parallelimporterede varer af forskellig slags.

 

 

 

 

 

 

 

 

Videre ud af Grochowska-gade. Til venstre: en intermistisk genbrugsbutik på gaden foran en butik med et "til leje"-skilt.

Til højre: En boligkarre med nedlagte butikker.

 

 

 

 

 

Trasa Siekierkowska - En del af en kommende ringvej omkring Warszawa.

Ekspresvej åbnet 2007. Glat biltrafik og Warszawas bedste cykelstier.

 

 

Det meste af ekspresvejen går gennem ubebygget terræn, men til venstre ses et moderne boligområde tæt på floden. I det hele taget bygges der heftigt heromkring.

Til venstre: Lydbarrierer som rimeligt effektivt holder larmen fra biltrafikken væk fra boligområderne. På pladerne af plexiglas er påklistrer rovfugle, som skal skræmme de lokale byfugle fra at flyve ind i afskærmningen.

 

Mokotow - vejbane i flere forskellige niveauer. En effektiv måde til at sørge for at morgentrafikken glider nogenlunde problemfrit. Desværre er der flaskehalse mange andre steder i byen.

  

 

 

 

 

 

 

Powsinska-gade

Denne del af turen går parallelt med Kongeruten (Sobieski-gade).

I billedet ses en gangbro, som sikrer en mere glidende trafik. Gangbesværede og barnevogne kan benytte elevatoren.

 

 

 

 

 

Bang & Olufsen er også kendt i Polen som indbegrebet af lydmæssig luksus.

 

 

 

 

 

Til venstre: Sadyba Best Mall - et mellemstort indkøbs- og livsstilscenter. Ved siden af centeret ligger et større marked med små butikker. De to forretningstyper supplerer hinanden fint.

Til højre: Affaldscontainere til papir, plastik og glas. De fleste boligblokke er nu udstyret med containere til affaldssortering, men befolkningen er ikke rigtigt med, og måske heller ikke hjertet hos de mennesker som står for indsamlingen af affald.

 

Til venstre: Fort Czerniakow. En afdeling af den Polske Hærs Museum. Her er der mulighed for at studere tanks og andre bæltekøretøjer på et gammelt fort.

Wiertnicza-gade

Til højre: Hovedkvarteret for TVN - en landsdækkende, privat Tv-station finansieret ved hjælp af reklamer.

 

 

 

Til venstre: Beit Warszawa - en jødisk synagoge og kulturhus oprettet i 1999 med det formål at forny Warszawas jødiske kulturliv.

Til højre: Wiertnicza 103. Den ene af fire aktive Moskeer i Polen befinder sig i vinke-afstand fra Synagogen.

 

 

 

 

 

 

Til venstre: Hvis de går over på den modsatte side af gaden kan jøder og muslimer forenes med et godt stykke oksekød på den italienske restaurant Costello.

Til højre: I horisonten skimtes parkarealet som hører til Paladset i Wilanow.

 

 

 

Kongeruten. Her ved stranden i Wilanow. Vi springer frem til krydset til højre, hvor vejen forgrener sig i Sobieski-gade og Wilanowska alle.

 

 

 

 

 

Til venstre: Wilanowska Alle. Lang som et ondt år. Træer, enkelte huse og hurtige biler.

Til højre: P+R = Park & Ride (Parker bilen og tag metroen). Gratis parkering mod køb af billet.

 

 

 

Til venstre: Busholdepladsen i Wilanow. Her er både busser, sporvogne og metro.

Til højre: Nyt boligbyggeri omkredser metrostationen.

 

 

 

 

Til venstre: Kurs mod centrum. Pulawska-gade er en af byens længste gader. Her finder man også en del originale ejendomme fra før 2. Verdenskrig.

På vejen passerer vi Krolikarnia (kaninhuset) - et parkanlæg med et lille palads fra 1786. Endnu tidligere blev området brugt til kaninjagt, hvilket gav navn til området.

 

 

 

 

 

 

Warszawianka Wodny Park - (Vandland)

Her er alt hvad man har brug for, hvis man godt kan lide vand. Stort børnebassin, rutsjebane, olympisk bassin, saunaer, isbad, spa, massage, mudderbad og meget mere.

 

 

 

 

Til venstre: Merlingo 5 - en fremragende portugisisk restaurant, lige overfor Vandland.

Til højre: 5 minutters spadseretur fra Vandland i retning mod byen. Boston Port. Lille, uprætentiøs restaurant med internationale specialiteter og fiskeretter. Særdeles rimelige priser og vellavet mad.

 

 

 

 

 

Til venstre: Ved siden af Boston Port - Banja Luka. Balkanrestaurant med feststemning hele ugen.

 

Til højre: Norske klippestykker. Efterladenskaber fra sidste istid.

 

 

 

 

Til venstre: Tre banker side om side. Banker dominerer i bybilledet. Jeg har ikke noget imod banker, men jeg fatter ikke rigtigt hvad de laver, for personligt bruger jeg netbank, og har ikke sat mine ben i en "rigtig" bank de sidste 4-5 år.

Til højre: En mobil butik sælger friske bær.

 

 

 

 

Til venstre: En bookmaker. Her kan man vædde på resultatet af ugens sportsbegivenheder.

Til højre: Pizzeria Tifone på Pulawska-gade er omtalt i restaurationssektionen som en af byens gode pizzasteder.

 

 

 

 

Til højre: Jan Matejko (1838-1898) - Polens nationale maler skildrede store begivenheder i Polens historie på endnu større lærreder.

Jan Matejko boede og arbejdede i Krakow, som dengang var en del af der Østrig-Ungarnske imperium.

Hans historiske malerier appellerede stærkt til folkesjælen i en periode med oprør og kamp for polsk selvstændighed.

 

 

Til venstre: Regeneracja. Et stort værtshus med studenterstemning og udendørs servering. Nogen gange musik. Man kan også få noget at spise.

 

 

 

 

 

 

Til venstre: Endnu en af de mange mindesten der minder om de som døde under Warszawa-opstanden mod nazisterne i 1944.

Til højre: Indgangen til Restaurant Flik. Man skal lidt væk fra Pulawska-gade i retning mod parken for at finde indgangen.

 

 

 

 

 

Til venstre: En sexshop på Pulawska-gade. Der er ikke frygteligt mange af dem, og udvalget er ikke imponerende. Personligt ordner jeg mine hardware-indkøb i København eller Hamborg.

Til højre: Pulawska-gades udmunding. Kultbyggeri fra kommunisttiden forsvinder efterhånden. Her er man ved at bygge et kontorkompleks med shopping-center på det sted hvor Warszawas første selvbetjeningsforretning åbnede i 1962.

 

Til venstre: Kontorpalads med indkøbsmuligheder skråt overfor byggerier på billedet ovenfor. Her stod den legendariske Moskwa-biografen frem til 1996.

Til højre: Køer er ikke så hyppige som i kommunisttiden, men på en varm sommerdag står man gerne i kø for en is.

 

 

 

 

Plac Unii Lubelskiej

Rogatki -Gamle toldboder fra 1818 ved indfaldsvejen til Warszawa.

Her holdt byens skattemyndigheder til, og her skulle erlægges vejafgift samt told af indførte varer.

 

 

 

 

Plac Unii Lubelskiej (Lublin-Unionens Plads) henviser til realunionen fra 1569 mellem Polen og Litauen.

Unionen skulle beskytte begge lande mod russisk og tysk påvirkning, og den holdt faktisk helt frem til Polens deling i 1793. 

 

 

 

Ovenfor og til venstre: Her ses unikke eksempler på byens arkitektur fra begyndelsen af det 20. århundrede.

Til toppen af siden                                    Fortsæt til side 3