Gadehandlere kan ses overalt - tøj, genbrug, DVDere og produkter fra kolonihaven er populære ting som kan omsættes på gaden.

© Michael Hardenfelt 2012

Startside

Praktiske oplysninger

Gamle by

Nye by

Langs floden

Kongeruten

Rundtur omkring Warszawa

Marszalkowska-gade

Haven på Universitetsbiblioteket

Lazienka-parken

Hoteller

Restauranter

Museer og seværdigheder

Turistguide i Warszawa

Viden om Polen

 

Warszawa

CITY GUIDE

 

Rundtur omkring Warszawa

Når man besøger en ny by, så bliver man typisk trukket rundt til en række turistattraktioner, og man besøger de samme steder, barer og restauranter som alle de andre turister.

Det er også fint nok, og man skal da selvfølgelig interessere sig for de ting som vi nu en gang har besluttet er vigtige.

Ofte synes jeg imidlertid man kan stå tilbage med en følelse af ikke rigtigt at vide hvad for en by man har været i, på trods af at man har gennemtrawlet centrum på kryds og på tværs. Det er det jeg vil prøve at gøre noget ved i dette kapitel.

Vi tager simpelt hen på en rundtur over det meste af Warszawa. På vejen udpeger jeg selvfølgelig de mest interessante ting, men man kan ikke undgå samtidigt at få en følelse af hvordan byens indbyggere lever -  noget jeg personligt synes er vigtigt når jeg besøger et nyt sted.

Tryk på hyperlinket for at komme frem til et sted du gerne vil vide noget om, eller følg hele ruten og stands, når du finder noget særligt spændende.

_________________________________

_________________________________

 

 

Hovedside

Danskundervisning

Oversættelse

 

Rundtur omkring Warszawa

Klik på billedet for at se videoen (12 minutter)

 

Ikke alle bruger Internet. Reklamerne på lysmasten tilbyder hurtige lån og lempelig kreditvurdering. Nedenunder tilbydes sprogkurser.

En genbrugsbutik. Det tøj du smider i containeren derhjemme har god mulighed for at ende i en butik i Polen, hvor genbrugstøj i mange år har været trendy.

 

 

 

 

 

 

Stefan Starzynski (1893-1943).

Soldat, økonom og politikker. Warszawas Præsident (overborgmester) 1934-1939.

Warszawa undergik en rivende udvikling under hans lederskab. Døde i tysk koncentrationslejr.

På billedet til højre ses han afbilledet mens han kigger over på sit elskede rådhus. Skulpturen er udført af Andrzej Renes i 1993. Andrzej Renes er ophavsmand til adskillige skulpturer i byen, bl.a. Studenten, som kan ses foran det gamle bibliotek på Warszawas Universitet.

 

 

 

 

 

 

ul. Zelazna Brama. Her ser vi Lubomirskipaladset fra det 18. århundrede.

Ødelagt 1944 og genopbygget efter krigen. Bygningen huser i dag bl.a. en højere læreanstalt og en restaurant.

 

 

 

 

 

Foran Lubomirski-Paladset er Tadeusz Kosciuszko klar til kamp.

Tadeusz Kosciuszko (1746-1817) var leder af oprøret eller krigen mod Rusland og Preussen i 1794, hvor han forsøgte at bevare Polens selvstændighed. Det mislykkedes, og fra 1798-1815 boede han i Frankrig, hvor han stadig var aktiv i kampen for et uafhængigt Polen.

Kosciuszko startede sin militære karriere i Frankrig, kæmpede derefter i den Amerikanske Uafhængighedskrig, hvor han opnåede rang af General. Senere General i den polske hær.

 

 

Til venstre: Mirowski-gade. To identiske torvehaller fra 1901, genopbygget 1962. Der er fortsat handel i bygningene, dog mest fra faste butikker og supermarkeder.

Til højre: Jan Pawel-gade. Nordea er med 193 filialer stærkt repræsenteret på det polske marked.

Det er generelt en business-gade, med masser af kontorpaladser og hovedsæder for internationale firmaer.

 

Solidarnosc-gade

Til venstre: Den vestlige civilisations velsignelser har ikke undgået Warszawa. Forrest i billedet ses McDonald, på den anden side af gaden KFC og Starbucks.

 

Til højre: Kino Femina - en af Warszawas ældste og mest traditionsrige biografer.

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage ved Plac Bankowy. Her Muranow-biografen med springvandet fra det 19. århundrede, udført af en af Warszawas ikoniske arkitekter og billedhuggere, Leonard Marconi.

 

 

 

 

Til venstre: Zamenhofa-gade. Her er man ved at bygge et museum for de polske jøders historie. Bygningen er monumental og smuk. Museet forventes at tiltrække en halv million besøgende årligt.

Til højre: Okopowa-gade. Her ses murerne som omkranser den jødiske kirkegård.

 

 

Bar Chinczyk - en gammel kineserrestaurant med enkelt, hurtigt og billigt kina-køkken. Ved siden af ligger Rong-Vang, en asiatisk restaurant som tilbyder asiatisk køkken i hyggelige omgivelser og til lidt højere priser.

 

Hjørnet af Wolska-gade med en moderne boligblok som nabo til et ældre betonbyggeri.

 

 

 

 

Til venstre: Mindesten for polakker som blev skudt under 2. Verdenskrig. Ofrene var tilfældige, og henrettelserne var et systematisk led i den nazistiske undertrykkelse. Sådanne sten og plader findes der masser af over hele byen.

 

Til højre: en underjordisk fodgængertunnel med kiosker og små forretninger. Fodgænger-tunneler og broer var en central del af trafikplanlægningen, og sådanne findes der masser af steder i hele Polen.

 

 

Til venstre: Mlynarska-gade. En protestantisk kirkegård fra 1792.

Til højre: Valgpladsen. Fra 1573-1791 blev Polens konger valgt af den polske adel i fællesskab. I princippet kunne enhver adelsmand deltage, og da adelen i Polen anslås til at have udgjort 8-10% af befolkningen kunne kongevalg tiltrække betydelige folkemasser. En stor del af Polens kongevalg fandt sted på dette sted, hvor der er rejst en mindestøtte med en krone på toppen.

 

 

 

 

 

Ostraroga- og Tatarskagade. Her ses murene til det gamle Powzkowski-kirkegård.

Med sine 43 ha. er det en af Warszawas største kirkegårde. Det består af en civil del, som er hvilested for en række af byens vigtigste dignitarer siden åbningen i 1790. Endvidere er der en tilhørende militær del for soldater, modstandsfolk og vigtige statspersoner.

Gravsten og skulpturer er en kunstart i Polen, og specielt denne kirkegård regnes for en af de "finere" - så en spadseretur her er en kunsthistorisk udflugt i det fri.

 

 

 

 

Til venstre: Tatarska-gade. Muslimsk gravsted oprettet 1867, primært beregnet til muslimske soldater i Zarens hær. Kirkegården fungerer stadig.

Til højre: Powazkowska-gade. Den hellige Honorata hedder hovedindgangen til Powazki-kirkegården.

 

 

 

 

Det er big business at blive begravet - men konkurrencen er hård. Det vrimler med begravelsesforretninger, stenhuggerier og blomstersælgere.

 

Arkadia - et indkøbsmekka eller livsstilscenter. Der ligger adskillige af den slags centre spredt over byen. De indeholder alle et gigantisk supermarked, mærkevarebutikker, en række kæderestauranter og cafeer, bowling samt biograf. Der er ikke noget der kan samle familien søndag eftermiddag som en god indkøbstur.

 

 

 

ul Popieluszki - her begynder Zoliborz. Warszawa er opdelt i selvstændige bydele med eget byråd, og Zoliborz er den mindste af disse. Indtil 1918 var området domineret af det russiske befæstningsværk, Citadellet, som kontrollerede byen. Først efter selvstændigheden i 1918 begyndte Zoliborz at udvikle sig. Det er i dag et af de mere eksklusive områder i Warszawa med en del villabyggeri og moderne lejligheder.

 

 

 

 

 

 

 

Krasinski-gade

Skt. Stanislaw-kirken. Her virkede Fader Popieluszki (ham der har givet navn til den vej vi lige har været på), som i 1980-erne aktivt støttede Polens opposition, Solidaritetsbevægelsen.

Popieluszki er kendt for i 1984 at være blevet bortført af medlemmer af Sikkerhedspolitiet. Hans lig blev senere funder med klare tegn på tortur.

Omstændighederne omkring hans bortførelse og død gav sig udslag i forfærdelse og politiske manifestationer i det polske samfund. Fader Popieluszki er i dag symbolet på den rene og uegennyttige katolicisme, og sognekirken er en af de mere hardcore tilhængere af fundamentalistiske katolske bevægelser.

Plac Bankowy (Bankpladsen). Et af de få steder i Warszawa hvor der i dag ikke ligger nogen banker. Til venstre i billedet ses den gamle børs og nationalbank (med kuplen). Paladset i midten huser Warszawas rådhus samt den regionale statsforvaltning.

Frihåndstegning af ruten - ikke helt præcis, men giver en ide om hvad vi ser. Tryk på kortet for at se en forstørrelse.

 

 

 

Plac Wilsona. Modernistisk plads fra 1923 med Warszawas flotteste metrostation, Zeromski-parken med Siergieja-fortet og flere små cafeer.

 

 

Klik på billederne for at se en forstørrelse!

 

Efter en tur ud af Krasinski-gade, som byder på lavt boligbyggeri på den ene side og Zeromski-parken på den anden, ender vil på Wislostrada - hovedfærdselsåren nord-syd. Strækningen kaldes Wislostrada i hele sin længde (26 km), men her til venstre er vi på Wybrzeze Gdynskie.

Til højre: gangstien langs Wislostrada; her opad mod Citadellet.

 

 

 

Mellem gangstien og Wislostrada ses skrænter, hvor der er anbragt kors for de politiske fanger som døde på Citadellet under det russiske herredømme.

 

 

 

 

 

 

 

Rester af den originale galge. Her endte de mere militante modstandere af det russiske overherredømme i Polen deres dage med udsagt over floder og Praga-distriktet på den modsatte flodbred.

Resterne af galgen er omkranset af et stenmonument og beskyttet af glas, men den er rimeligt velbevaret når man går tæt på.

 

Befæstningen blev bygget efter Novemberopstanden i 1831, hvor det i en kort periode lykkedes oprørerne at ryste den russiske position i Polen.

 

 

 

 

Sanguszki-gade

Til venstre: Brama Stracen (de henrettedes port) hedder en af hovedindgangene til Citadellet. Navnet henviser til stien fra fængslet til galgen og gennem porten - den dødsdømtes sidste spadseretur.

Til højre: En række forter forstærkede Citadellet. Her Fort Wladimira fra 1853 med underjordiske gange til Warszawa by og omgivet af Park Traugutta. I dag ligger der en restaurant i en del af fortet.

 

Til venstre: Den Polske Værdipapirudsteder, som trykker pengesedler og identitetspapirer.

Til højre: Hotel Ibis. Hotelgæsterne har udsigt til det voluminøse monument over polakker som faldt eller blev myrdet i øst fra 1995, udført af Maksimilian Biskupski. Monumentet forestiller en russisk jernbanevogn. På ladet er anbragt kors, som symboliserer de døde.

 

 

 

Til venstre: Bonifraterska-gade 1. Den Kinesiske Ambassade.

 

Til højre: Plac Krasinskich. Højesteret; en ny bygning fra 1999. Romerretten er indfældet i 76 søjler, som giver væsentlige uddrag på polsk og på latin. En strålende bygning, som skulle indvarsle en ny tid for det polske retssystem.

 

 

Foran Højesteret ses det enorme monument over Warszawa-opstanden i 1944. I baggrunden står de klar til angreb. Monumentet stod færdigt i 1989.

I forgrunden ses oprørene komme op gennem mandehullerne, efter den 2. september at være blevet evakueret fra Den Gamle By gennem byens afløbskanaler.

Fra krigens slutning og indtil der blæste mildere ideologiske vinde over øst var det ikke politisk acceptabelt at glorificere deltagerne i Warszawa-opstanden i 1944. Først i 1980 satte en folkelig bevægelse skub i planerne om et monument, og i løbet af 10-året blev der indsamlet midler til realisering af projektet.

 

 

 

Garnisonskirken - eller Frontdomkirken for de Polske Væbnede Styrker - den Allerhelligste Jomfru Maria, Polens Dronning.

Første kirke her fra 1642, under det russiske herredømme Ortodoks kirke. Nu domkirke for de Væbnede Styrker.

 

 

 

 

 

 

 

 

Til venstre: Miodowa-gade. Fyldt med paladser og historiske bygninger. En spadseretur værd på en ustresset sommerdag.

Til højre: På hjørnet Irish Pub. En tur ned af den charmerende Kozia-gade fører frem til Krakowskie Przedmiescie.

 

 

 

 

Til venstre. Et blik ned af Krakowskie Przedmiescie, få minutter fra slotspladsen. Krakowskie Przedmiescie, Nowy Swiat og Rondo de Gaulle er omtalt i Kongeruten.

 

Til højre: Vi springer frem til efter Rondo de Gaulle. Jerozolim-gade. Her ses Nationalmuseet fra den anden side af gaden.

 

 

Til venstre: Få hundrede meter fra Nationalmuseet ligger Den Polske Hærs museum, med alt godt til flyvemaskine- og tankinteresserede. Uniformer fra forskellige tidsaldre og indblik i Polens historie.

Til højre: Jerozolimski-gade hæver sig her for at blive til en bro, som fører over floden. Et kig ned på lokalbane-stationen Warszawa Powisle viser at man godt kan vente på toget uden at blive stresset.

 

 

 

Til toppen af siden                           Fortsæt til side 2                                                                          

Polen Blog

Lidt af hvert om Polen på dansk